Formålet med en handleplan for læsning
Undervisning i læsning skal sikre, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for læring, oplevelser, indsigt og personlig udvikling.
Eleverne skal beherske læsning på et niveau, der
sætter dem i stand til, på alle klassetrin i skoleforløbet, at anvende læsning
funktionelt i deres læseprocesser.
En god læseforståelse består af to hovedkomponenter:
Afkodning og læseforståelse.
Figuren illustrerer de områder, der skal arbejdes med for af opnå en god
læsefærdighed med forståelse for det læste.
Viden
om verden:
Vores viden er struktureret i skemaer. Ved læsning
aktiveres disse skemaer og hjælper læseren med at organisere det læste. Hvis teksten
indeholder kendt viden, aktiveres mange skemaer, er indholdet ukendt, vil
næsten ingen skemaer aktiveres, og læseren udbytte bliver lille. Det handler om
at drage følgeslutninger eller inferenser, da det er afgørende for udbyttet af
teksten.
Viden
om sprog:
Tekstens opbygning – syntaks. Rækkefølgen af
leddene, korte eller lange sætninger, indskudte sætninger, passivkonstruktioner
m.m.
Tekstens indholdsmæssige betydning – semantik. Læserens
evne til at følge den røde tråd (kohærens), læserens evne til at gennemskue
tekstbånd (kohæsion).
Enkeltords betydning i sammenhæng – pragmatik.
Viden
om tekster:
Det er vigtigt at kunne forudsige inden for hvilken
ramme, teksten skal forstås, derfor skal der arbejdes med genrebevidsthed. Det giver
læseren en fornemmelse for, hvordan en tekst er opbygget, og den vækker
forventninger til, hvad der skal ske i teksten, hvilket giver en bedre
forhåndsviden og dermed et bedre udgangspunkt.
Bogstav-lyd
kendskab:
Afkodningsfærdighed. Hvis læseren skal bruge for
meget energi på at afkode de enkelte ord, går det ud over læseforståelsen og
den meningsskabende funktion.
Ordkendskab:
Genkendelse af de hyppigst brugte ord alene ved
udseende, dialogisk læsning, der udvikler ordforrådet, højtlæsning, samtale om
tekster.
Hukommelse
for tekst:
Arbejdshukommelse – bruges til at holde den røde
tråd. Langtidshukommelse – bruges til at danne paralleller til andre tekster af
samme type eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet
bekendtskab med.
Metabevidsthed:
Her forstås læserens opmærksomhed på egne
tankeprocesser, bevidsthed om hvornår man forstår det, man læser, og hvordan
man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det man læser.
